<--!0066cc 2763ff-->
INDKØBSKURV (0 varer )
logo
//baggrundsbillede
baggrundsbillede
// navigator bar
Vores vingårde

Azienda Agricola Fabbriche - Vingården Palma

Vingården Azienda Agricola Fabbriche ligger mellem middelalderbyerne Monte San Savino og Lucignano i det sydlige Toscana. Familien Palma købte for over 50 år siden gården, og siden har man haft et ønske om kun at producere kvalitetsvine - vinene hører til i den absolutte top af toscanske vine.

I dag drives gården af Caterina Palma, og hun har formået at videreføre de håndværksmæssige traditioner, og endda udvide produktionen således, at 2011 blev det første år hvor vinen Syrah blev lanceret.

Af gården 50 hektar jord, er der kun dyrket på de 8 hektar, og det er primært de traditionelle druer som Sangiovese, Colorino og Canaiolo der dyrkes, men der er også internationale druer som Merlot og Syrah.

Da der kun er beplantet på 8 hektar jord er der naturligvis ikke så mange druer, som på de større gårde, og det lille udbytte giver selvsagt også færre flasker. Derfor produceres der på gården heller ikke mere end ca. 15.000 flasker om året.

Man undgår at bruge sprøjtemidler, og druerne plukkes ved håndkraft, og den efterfølgende bearbejdning af druerne og vinene, er alt sammen manuelt arbejde, således man sikrer, at kvaliteten er i top, lige fra druen på marken til vinen er på flaske.

Vinene fra denne gård skal opleves!

San Luciano

Tenuta San Luciano som ligger i hjertet af Toscana midt mellem Lucignano og Arezzo kan dateres tilbage til det 17. århundrede. Dog er man sikker på, at der har ligget en form for bygning for flere 1000 år siden, da arkæologer har fundet spor tilbage fra romertiden og er sikre på, at romernes vandring til tider er gået til denne lokation. San Luciano har også en lille velbevaret kirke på gården.

Gården ligger på nogle bakker tæt på et stort skovområde.

Ziantoni familien har arbejdet med vin siden starten af det 19. århundrede. I 1970’erne valgte familien at flytte fra området nær Rom, for at vise toskanerne hvordan hvidvin skal laves.

Til dagligt er det Stefano, hans bror og mor der styrer gården, og det er da også grundet Stefano og hans bror, at gården har fået stor succes med kvalitetsvine til fornuftige priser.

Markerne ligger på sydvendte bakker i en højde over havets overflade på 300-350 meter, hvilket giver en god og naturlig ventilation på markerne. Undergrunden er en fin blandet af jord, kalk og ler, hvilket al sammen har indflydelse på vinene.
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vingaard
Vin-Expressen, Bøgevang 52, 2640 Fløng, Hedehusene, info@vin-expressen.dkFollow us